Nyhedsbrev november 2017

 

Vi er trådt ind i den første vintermåned og de første julereklamer er allerede dukket op – lidt tidligt til min smag. Der er stadig en enkelt workshop og et kursus på programmet, inden jeg lukker ned for jul, og så er der naturligvis mit on-going Taijiintensive/Taijiinstruktør, som ikke holder julepause …
I december måneds nyhedsbrev, vil jeg præsentere dig for forårsprogrammet som jeg overvejer på i skrivende stund, hvor dette nyhedsbrev primært vil omhandle årets sidste workshop samt kursus, og så som lovet, lidt om de nye Qi Gong linjer i 2018, Tai Chi kursus målrettet sundhedspersonale, lidt om Dansk Center for Taiji og Qi Gong’s vision om at være landsdækkende i 2020 – og jeg vil lette for sløret om de nye abonnementsordninger som vil blive lanceret i 2018.

Workshops:
Traditionen tro, har året været fyldt med mange workshops. Der er en enkelt tilbage på programmet for i år – og det er en spændende en af slagsen med overskriften Standing meditation og åndedræt og vil være centreret omkring stående meditation og et friere og mere hensigtsmæssigt åndedræt.
Fokus vil være på kropsholdning og optimering af samme, åndedrættets påvirkning af både vores centralnervesystem og autonome nervesystem (kæmp/flygt, ro/hvile), og en hensigtsmæssig balancering af samme. Oplevelsen af hvordan kroppen “åbner og lukker” ved hvert åndedræt, hvorfor et frit åndedræt er essentielt hvis kroppens selvhelende ressourcer skal aktiveres og meget mere.
Workshoppen er et must for behandlere og undervisere – samt for alle med et ønske om at optimere eget helbred og genfinde ro og balance i en til tider hektisk hverdag.
Du kan læse mere om workshoppen og tilmelde dig her

Kursus:
Årets sidste kursus har fokus på den kinesiske massageform Tuinamassage.
I foråret afholdt jeg – efter en pause på knap 20 år – kursus i den kinesiske massageform Tuinamassage.
En massageform jeg oprindeligt blev mesterlært i, af flere af mine kinesiske lærere.
Tui Na er en mere end 2000 år gammel kinesisk, medicinsk massageform, som blev udviklet under de store kinesiske krige for at mobilisere krigeren til kamp.
Formålet er at skabe frit flow samt at genskabe mobilitet og bevægelighed i kroppens led, bl.a. nakke, skulder, rygsøjle, hofte, knæ og ankler.
Tui Na er en integreret del af kinesisk medicin, som kombinerer meridianlære og anatomi, og i sin professionelle udformning, er det en kunstart.
Når du modtager Tui Na massage vil du oftest være fuldt påklædt (helst iført løstsiddende tøj), selvom massagen til tider foregår på bar hud, afhængig af den problematik der arbejdes med.

På dette kursus vil du lære de grundlæggende behandlingsteknikker og vil efterfølgende være i stand til at give en basisbehandling og løsn af hele kroppen.
Kurset henvender sig til alle – uanset om du i forvejen arbejder med behandling og ønsker at lære nogle nye teknikker, eller f. eks er underviser i kampkunst og ønsker at lære enkle massageteknikker – eller måske blot har et ønske om at lære det grundlæggende i en massageform, så du kan foretage en hjemmebehandling.
Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig her

Qi Gong uddannelse:
Som “gamle” læsere af mine nyhedsbreve vil være vidende om, er det nu mere end 10 år siden jeg lancerede mine første kurser til Qi Gonginstruktør/lærer, som en af de første i Danmark. Meget vand er løbet igennem åen siden da. Interessen for Qi Gong er sidenhen vokset enormt globalt, og med flere interesserede udøvere i alle aldersgrupper, er behovet for en højere grad af målretning til både forskellige aldersgrupper og mennesker med specielle eller særlige behov, blevet mere aktuel.
Dem der deltog på mine første moduller tilbage for 10 år siden, fortæller stadig når vi ses, at jeg er blevet “blød” på mine gamle dage, i forhold til den hårde og sveddryppende træning der fandt sted den gang …

Jeg har besluttet det er tid at skabe en helt ny uddannelse med to selvstændige linjer – én med fokus på de lidt mere kropsudfordrende Qi Gong øvelser – og én med de mere bløde former.
Begge linjer vil have et fælles første modul (en weekend), der primært består af teori omkring kinesisk medicin, relevant og nødvendig anatomi i forhold til Qi Gong samt indlæring og forståelse af det fundamentale i standing meditation og et frit åndedræt, m.m. En helt ny kursus manual vil blive udviklet til den nye uddannelse.
Efter den første weekend – som er obligatorisk – vil der som nævnt være to linjer, en “blød” og en “hård”.
linje. Fundamentet i begge linjer vil naturligvis have fokus på at opbygge et godt helbred, en sund og stærk krop, et frit flow af Qi, balance i og mellem sind og krop, fokus på bedring og optimering af kropsholdningen og meget mere.
Den “bløde” linje vil fokusere på Qi Gong set der er knap så kropsudfordrende, Taijiruleren vil indgå til brug for øget mobilitet og ikke mindst udviklingen og evnen til at sanse Qi, og Qi Gong øvelser målrettet forskellige ubalancer i organerne, vil indgå samt meget mere.
På den “hårde” linje, vil du lære de lidt mere kropsudfordrende standings – og stå længere i dem – og de mere fysisk krævende Qi Gong set, hvor sved på panden formentlig er uundgåeligt. Linjen vil have et særligt fokus på dem med interesse for martial art.
Ligesom den eksisterende uddannelse har bestået at selvstændige moduler, hvor det ikke har været et must at tage dem alle – vil det samme gøre sig gældende i den nye uddannelse. Dog med den lille ændring, at det ikke vil være muligt at f. eks hoppe ind på modul 3, hvis de to foregående moduler ikke først er gennemført og bestået.
De enkelte moduler vil blive undervist henover weekender med enkelte trænings-supervisionsaftener ind i mellem. Jeg forventer at have tilmelding og endeligt program klart i begyndelsen af januar, og den første weekend forventes at finde sted i marts. Jeg vil samtidig introducere en ny betalingsform, hvor det udover den kontante, vil være muligt at betale i rater henover et år. Samtidig vil jeg tilbyde en særlig rabat til dem der tidligere har gennemført den nuværende Qi Gong uddannelse, hvilket er i tråd med min målsætning gennem årene – at støtte op om de deltagere der tidligere har været og/eller er, en del af mit netværk af kursister og elever. Mit mål er og har altid været, at alle skal have muligheden for at udvikle sig bedst muligt og blive så dygtige som muligt. Derfor vil jeg ligeledes fortsætte med relativt små hold.

Tai Chi kursus for sundhedsprofessionelle:
Der er efterhånden så meget international evidens for Tai Chi’s terapeutiske effekt i forhold til mange af det moderne menneskes sundhedsproblematikker. Ikke mindst som forebyggelse mod fald hos ældre, som balancetræning bl.a. for sclerose patienter, som motionsform til at normalisere blodtryk, afhjælpe diabetes 2, reducere stressfølelse, som en meditativ praksis og meget mere …
Jeg har gennem årene haft en del henvendelser fra bl.a. fysioterapeuter der ønskede at lære basale Tai Chi øvelser, som de kunne formidle videre til deres klienter. I foråret 2018 (formentlig maj), vil jeg udbyde et fag kursus, hvor deltagerne efterfølgende vil kunne implementere det tillærte i deres professionelle praksis. Du vil kunne læse meget mere om det, når kursus opbygningen har taget form i januar.

Dansk Center for Taiji og Qi Gong’s vision 2020:
Jeg skrev i forrige nyhedsbrev, at jeg har en vision om at det i 2020, skal være mulgit at modtage kompetent undervisning i Taiji og Qi Gong i hele landet. Vel at mærke af en instruktør med tilknytning til Dansk Center for Taiji og QI Gong. På min gamle hjemmeside var der oplistet uddannede Qi Gong instruktører. Den del overførte vi ikke til den nuværende hjemmeside.Det vil der blive lavet om på i 2018, så alle med TYDELIGHED kan se, hvilke Taiji- og Qi Gonglærere, der er uddannet hos os.

I disse år er der en støt stigende popularitet hos befolkningen for at træne Taiji – og ikke mijndst Qi Gong. Dejligt! Bagsiden af medaljen er, at flere og flere med begrænset viden og erfaring, udbyder undervisning i samme. Og det er en skam. Det yder ikke retfærdighed til de muligheder Taiji og Qi Gong tilbyder, og i særlig grad ikke til de mennesker der vælger at tilmelde sig et kursus eller hold, i håb om at de løfter bliver indfriet.
Jeg kalder gerne en spade for en spade, hvis jeg synes det er på sin plads. Det er det nu. Jeg har haft et utal af Taiji- og Qi Gong”lærere” kommende gennem tiden, som havde booket en privattime eller to, for lige at shoppe lidt og lære nyt til en workshop de måske skulle afholde ugen efter … Købe billigt, sælge dyrt. Hver eneste gang har jeg oplevet det samme: de pågældende trænede ikke selv, havde ingen grounding og kunne ikke demonstrere selv de mest basale ting. De havde sjældent eller aldrig modtaget direkte undervisning selv, men havde enten lært via dvd, youtube eller i bedste fald via en workshop eller to. Det er simpelthen ikke i orden! Lad mig smide et citat fra min bog ind her, som er passende:

“To become a teacher, you have to be a student first”.

Alle der har gennemgået en uddannelse hos Dansk Center for Taiji og Qi Gong kan det de underviser i! De træner selv, og de ved at læring er en livslang proces og anerkender og er ydmyg overfor det store ansvar det er, at undervise og vejlede andre mennesker. Derfor vil jeg gøre mit yderste til, at det i en overskuelig fremtid bliver muligt for alle – uanset om man bor på Sjælland, Fyn, Jylland eller andre steder, at modtage kvalificeret undervisning. Så det er både en vision og en mission der er sat i skub.

Taijiintensive/Tai Chi instruktør:
Vi er godt i gang med modul 2 ud af de 6 basismoduler som intensive indeholder. Og jeg er virkleig glad for at se den store udvikling der har fundet sted hos hver enkelt deltager og den disciplin, interesse og lyst alle møder frem med til hver træningsgang. TAK!
Indrømmet – hovedparten af de tilmeldte har før dette forløb startede, gået til undervisning hos mig i en eller anden periode, hvilket betyder, at ingen var nybegyndere. Ikke desto mindre har de fleste i forhold til det udgangspunkt de mødte op med, rykket sig mere end de fleste gør på 10 år. En kommentar jeg bl.a. fik for nyligt, da en udøver fra udlandet med knap 30 års erfaring fik mulighed for at deltage på en af vores træningsweekender …
Jeg kommer til at udbyde ét hold til – og det bliver det sidste af sin slags – med opstart i april 2018.
Jeg har ikke datoer på plads endnu, men de bør være klar til offentliggørelse primo januar.
Hvis du tænker det måske kunne være noget for dig – så smid mig en mail. Hvert modul er selvstændigt, men kronologisk. Det betyder, at du ikke forpligter dig for mere end et modul af gangen.

Der er mange grunde til at jeg skriver at det bliver “mit sidste”. Dels er det et forløb der stikker dybt og kræver 100% involvering af mig selv, dels har det aldrig været min hensigt at masseproducere denne “mesterlærerform” og dels vil jeg gradvist trække mig tilbage fra at undervise så meget “offentligt” som jeg tidligere har gjort, men primært hellige mig privatelever fra ind- og udland og på sigt overlade flere af disse kurser og workshop til nogle af mine dygtige elever.

Exploringtaiji:
Mit internetbasere dybdegående undervisningsprogram exploringtaiji har omsider fået nogle danske tilmeldinger, hvor det indtil for nogle få uger siden, udelukkende var udøvere fra udlandet der var tilmeldt. Dejligt! Jeg snakker LET forståeligt engelsk med tydelig danske accent, så det burde være let for de fleste at følge med. Programmet er omfattende og dybdegående – og er en god måde at få mulighed for, at modtage undervisning, hvis du bor langt fra mig og direkte undervisning ikke er umiddelbart muligt. Samtidig er det et godt supplement for dem der allerede modtager direkte undervisning. Der er flere tilmeldingsmuligheder – 1 måned, 3 måneder eller 1 år. Jeg vil gerne have endnu flere danske tilmeldte, så de næste 5 der tilmelder sig, vil modtage et gratis, signeret eksemplar af min store bog – Tai Chi, Qi Gong og standing meditation – husk blot ved tilmeldingen at skriv “bog”.
Du kan tilmelde dig her.

Abonnementsordning til workshop og behandling:
Jeg nævnte i forrige nyhedsbrev, at jeg puslede med ideen om at lave en slags abonnementsordning til mine workshops, behandlinger og muligvis kontinuerlige Taiji undervisning.
For mange år siden – tilbage i slutningen af 1980’erne, lancerede jeg i forbindelse med min klinik, en årsabonnementsordning, hvor det var muligt at købe et medlemskab og derefter kunne modtage lige så mange behandlinger indenfor det år medlemskabet lød, til en stærkt reduceret pris.
Ordningen blev en kæmpesucces! Min baggrund for den ordning havde afsæt i den gamle kinesiske læge/patientordning, hvor den enkelte betalte et fast månedligt beløb til lægen så længe de var raske – og hvis de blev syge, ophørte betalingen indtil lægen havde hjulpet patienten til at blive rask igen.
Med andre ord – det var (og burde stadig være) lægens opgave at hjælpe patienten med forebyggende behandling og rådgivning, og hvis patienten blev syg, blev vedkommende fritaget for betaling indtil lægen havde bistået med at gøre dem raske igen. Altså en helt anden tilgang end det system vi ser i dag, hvor “profitten” ligger i, at patienten er syg – og ikke rask. Personligt ønskede jeg, at alle havde mulighed for at modtage det antal behandlinger der skulle til for at genskabe balance, fremfor den enkelte måske valgte at stoppe pga. økonomi.
Ok – det var dengang, men hvad med nu? I ved alle at jeg gennem årene har afholdt rigtig mange workshops – ikke kun om Taiji og Qi Gong – men også områder som skulderbælte, kropsholdning, fødder, åndedræt, etc. Og det vil jeg fortsætte med. Samtidig er det stadig mit ønske at kunne hjælpe mine klienter bedst muligt både med forebyggelse og hvor behandling er aktuel. Derfor vil jeg oprette en mulighed for en abonnementsordning, muligvis to modeller. Èn hvor der betales et engangsbeløb og hvor det så er muligt at deltage på ALLE workshops jeg afholder henover året samt modtage behandling uden at skulle have yderligere penge op af lommen. En anden model, hvor der betales et lidt lavere årsabonnement inkluderende samtlige workshops, og en stærkt reduceret pris for eventuelle behandlinger i det indeværende år.
Lad os antage årsabonnementet i den første model er 5000,-, så betyder det altså at fra købsdatoen og et år frem, kan den enkelte modtage de behandlinger der måtte være behov for samt deltage på alle workshop.
I stedet for den kontante betaling, bliver der sandsynligvis også en PBS mulighed.
Jeg har ikke regnet helt færdigt endnu, men forventer at være klar med den endelige model til næste nyhedsbrev.

Sommerlejr:
Datoerne for sommerlejr 2018 er allerede på plads, så skriv dem gerne i kalenderen allerede nu:
30. juni – 8. juli

Kalender:
Til sidst er der blot datoer og tilmelding for kommende workshop og kursus:
19. november 10.00. – 14.00: Workshop Standing meditation og åndedræt. Særligt fokus på Qi – opbygge og sænke.
2. – 3. december 10.00. – 17.00. Kursus Tuina massage

Novemberhilsner

Torben