Nyhedsbrev januar 2018

Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år!
For undertegnede startede året op med dels en velbesøgt og vellykket workshop i Taijiruler/Taijibang og derudover min Tai Chi intensive gruppe – inden jeg tog på en af mine mange ture til min lærer Sam Tam i Vancouver. I år er det 13 år siden jeg begyndte at lære fra ham og rejse derover. Jeg tror efterhånden jeg har besøgt ham mere end 30 gange, ligesom han har været i Danmark og afholde workshops mange, mange gange.
Jeg lærer ikke længere så meget “nyt”, men vi går dybere og dybere med det jeg gennem årene har lært, og det primære fokus i dag, er på det indre arbejde – internal.
Det kan være svært for nogle at forstå, hvor meget det kræver at nå nye lag, nye niveauer. At blive rettet i en standing, i en form, er ikke mere den ydre skabelon, men hvad der foregår inden i. I kroppen, i sindet. Den ydre kropslige position skal naturligvis være korrekt for at det indre arbejde kan finde sted. Ellers bliver det blot fri fantasi, som så meget af alt det andet vi alle bliver eksponeret for på de sociale medier i en lind strøm.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen – “for at blive en lærer, skal man først have være elev”. Tai Chi og Qi Gong er ikke blot koreografier og danselignede bevægelser – der arbejdes med Qi og udvikling, cirkulering, ekspansion og kontraktion, sænke og hæve, åbne og lukke – og meget mere!
At så selv en minimal indsats og træning i Tai Chi kan gøre en enorm forskel i forhold til den enkeltes oplevelse af reduceret stressfølelse større mobilitet, bedre balance, m.m. er blot et positivt, veldokumenteret og dejligt faktum. Men for at være formidler af Tai Chi og Qi Gong kræver det noget mere – for at stikke dybt og i højere grad arbejde med konceptet Qi, endnu større investering.

Sam Tam er nu i sit 78. år, og i fantastisk fysisk og mental form. Jeg har aldrig mødt et menneske på hans alder der er så fleksibel, mobil og stærk. Uden nogen kropslige udfordringer, skader eller skavanker. Selv siger han, at det skyldes hans daglige arbejde med Qi og ikke at bruge force – unødvendig fysisk og mental anstrengelse. Han er et levende eksempel på at hans metoder fungerer: Den største udfordring vil være at formidle den videre. At give flest muligt mennesker en mulighed for at prøve det af på egen krop og sind.
Jeg vil gøre hvad jeg kan – dels med min egen undervisning, og i særdeleshed ved videreformidling til kommende lærere og instruktører. Både i Tai Chi og i Qi Gong. Derfor vil det også være mit hoved fokus de kommende år – kurser og uddannelser og private sessions.
Mine workshops fungerer som inspiration og en mulighed for at snuse til det jeg underviser i, og prøve lidt af det af på egen krop og sind. Ønskes en endnu dybere forståelse, så er det de ovenstående muligheder der skal vælges fra.

Jeg har inden for de sidste 7 måneder af forskellige årsager besøgt Sam Tam 3 gange. Hvor tit og hvor ofte det bliver fremadrettet må tiden og min egen udvikling vise. Men et er sikkert – hver gang jeg har været derovre, er der stof nok til lange perioders personligt arbejde og integrering – tid til at fordøje. Og når tiden så er moden igen, så vil jeg atter sætte mig i et fly med retning mod Canada.

Emails, Skype og facebook:
Jeg har gennem årene og i stigende grad modtaget mange mails med spørgsmål til enten noget jeg har skrevet i en af mine bøger, til undervisning, nogle gange lidt mere tekniske og/eller spørgsmål af personlig karakter. Jeg er dybt taknemmelig for, at andre ser en brug af det jeg formidler, og føler mig beæret over den tillid der ligger i det. Tak! Samtidig må jeg også konstatere, at jeg ikke længere har mulighed for at afsætte de mange timer om ugen som det faktisk løber op i, til det formål.
Jeg vil derfor fremadrette bede alle om, at benytte sig af en af de to følgende muligheder:

1.
Har du spørgsmål af mere personlig karakter og behov for et uddybende svar – så book et Skypemøde, en telefonkonsultation, en email konsultation eller en private session.

2.

Hvis du mener dit spørgsmål – og svar – kan have gavn for andre, og du ikke ønsker at benytte mulighed et, så stil det på min facebookside (Dansih Center for Taiji og Qi Gong), så svarer jeg dig der.

Abonnementsordninger:
I mit seneste nyhedsbrev introducerede jeg mine to nye abonnements ordninger. Der er allerede nogen der har benyttet sig af muligheden, så jeg gentager lige indhold af den her, i fald det kunne have din interesse.
For mange år siden – tilbage i slutningen af 1980’erne, lancerede jeg i forbindelse med min klinik, en årsabonnementsordning, hvor det var muligt at købe et medlemskab og derefter kunne modtage lige så mange behandlinger indenfor det år medlemskabet lød, til en stærkt reduceret pris. Baggrunden for den ordning havde afsæt i den gamle kinesiske læge/patientordning, hvor den enkelte betalte et fast månedligt beløb til lægen så længe de var raske – og hvis de blev syge, ophørte betalingen indtil lægen havde hjulpet patienten til at blive rask igen. Med andre ord – det var (og burde stadig være) lægens opgave at hjælpe patienten med forebyggende behandling og rådgivning, og hvis patienten blev syg, blev vedkommende fritaget for betaling indtil lægen havde bistået med at gøre dem raske igen. Altså en helt anden tilgang end det system vi ser i dag, hvor “profitten” ligger i, at patienten er syg – og ikke rask.
Jeg er stor tilhænger af et større fokus på forebyggelse og samtidig give mulighed for i tilfælde af behandling af en eksisterende ubalance, skade eller sygdom er nødvendigt, at skabe en mulighed for at den enkelte kan modtage lige præcis det antal behandlinger/konsultationer der skal til for at genskabe balance i kroppen.
Mit ønske har været og er, at etablere en ordning der BÅDE inkluderer behandling, workshops og kontinuerlig undervisning, da både workshops og undervisning er hjælp til selvhjælp og understøttende og fremmende for genetablering af balance i krop og sind.
Under hensyn til og med respekt for at vi alle er forskellige og derfor har forskellige behov, har jeg udformet to modeller – én der fokuserer på behandlinger/konsultationer, og en der inkluderer workshops og kontinuerlig undervisning. Du kan læse mere om priser og indhold af abonnementsordningerne her:

Model 1: Årsabonnement: 6000,-
Behandling/konsultation: 100,- (i klinik)
(PBS ordning: 3000,- som indskud + 12 mdr. af 275,-)
Indhold:
Mulighed for at deltage på ALLE mine workshops og kontinuerlige holdundervisning uden ekstra betaling.
– 20 % på kurser, uddannelser og exploringtaiji
– 20 % privattimer i Tai Chi og Qi Gong
– 20 % på personlig træning Charlottehaven
– 10 % på alt andet i webshoppen

Model 2: Årsabonnement: 3000,-
Behandling/konsultation: 100,- (i klinik)
(PBS ordning: 1500,- som indskud + 12 mdr. af 150,-)
Indhold:
Hoved fokus er på behandlinger og konsultationer. Derudover en klækkelig rabat på webshoppen, workshops, kontinuerlig undervisning, uddannelser og exploringtaiji.com
– 25 % på ALLE workshops og kontinuerlig holdundervisning
– 20 % på kurser, uddannelser og exploringtaiji
– 20 % på privattimer i Tai Chi og Qi Gong
– 20 % på personlig træning Charlottehaven
– 10 % på alt andet i webshoppen
Betingelser:
Ved manglende benyttelse af årsabonnementet, refunderes beløbet ikke. Der tages forbehold for, at den enkelte selv er ansvarlig for at tilmelde sig workshops og undervisning i god tid, så en plads er sikret. Det samme gør sig gældende i forhold til konsultationer/behandlinger. Årsabonnementet kan ikke kombineres med eventuelle andre rabatordninger.
Det er selvfølgelig muligt fortsat blot at betale for behandlinger, workshop, kurser, o.l. uden at tilmelde sig en af abonnementsordningerne.

Exploringtaiji:
Du vil formentlig i mange nyhedsbreve frem, høre om mit internetbaserede, dybdegående undervisningsprogram exploringtaiji. Det vil du bl.a. fordi jeg selv er meget tilfreds med det – og det er brugerne af det heldigvis også!
De nye optagelser er færdigredigeret og klar til at blive sat op på exploringtaiji.
Jeg har bl.a optaget en del Soaring Crane Qi Gong og Hun Yuan Qi Gong – og også Chenstil Tai Chi.
Jeg snakker LET forståeligt engelsk med tydelig dansk accent på alle undervisningsvideoerne, så det burde være let for de fleste at følge med.
Programmet er omfattende og dybdegående – og er en god måde at få mulighed for, at modtage undervisning, hvis du bor langt fra mig og direkte undervisning ikke er umiddelbart muligt. Samtidig er det et godt supplement for dem der allerede modtager direkte undervisning.
Der er flere tilmeldingsmuligheder – 1 måned, 3 måneder eller 1 år.
Du kan tilmelde dig her.

Workshops:
De to næste workshops på programmet er her i februar og i marts.
Først Standing meditation og Yiquan – derefter mobilitets- og løsneøvelser.
Du kan læse mere om workshoppenes indhold og tilmelde dig via nedenstående links:

10. februar 10.00. – 14.00: Standing meditation og Yiquan basic
10. marts 10.00. – 14.00: Mobilitets- og løsneøvelser

Kontinuerlig træning og (nye) hold:
Den kontinuerlige træning er godt i gang. Alle er velkomne – begyndere som øvede. Træningen foregår torsdage fra 18.00. – 20.00 i Gladsaxe Sportshal, Vandtårnsvej 55, (B-lokalet 1.ste sal), 2860 Søborg.
I maj og juni måned, opretter jeg 3 nye hold om tirsdagen: 2 formiddagshold, ét wuji standing og Qi Gong, og et taijihold. Om aftenen et Yiquan hold. Du vil kunne læse mere om alle tre hold, når vi kommer tættere på.

Ny Qi Gong uddannelse – to linjer, en yin og en yang:
Jeg skrev i forrige nyhedsbrev om de to nye linjer og mine tanker omkring det. I næste uge, vil jeg sammensætte programmet for begge linjer og offentliggøre dem, og tilmelding bliver mulig derefter.
Qi Gong bliver mere og mere populært og ikke mindst i forhold til stress håndtering, ønske om fordybelse, som rehabilitering og som en positiv, livskvalitet fremmende motionsform hos den ældre del af befolkningen har den vundet indpas. I den sammenhæng er det mit bedste skøn, at vi de kommende år vil se flere og flere professionelle behandlere tage det ind under deres udbud af tilpasset motionsformer.
I 2015 var der ca. 650 millioner mennesker over 60 år verdensomspændende. I 2040 vil der være 2 milliarder!
Nye tider, og nye behov. Og her vil bl.a. motions tilbud som Qi Gong og Tai Chi få en central plads. Tro mig! Derudover er Qi Gong særdeles anvendeligt til at udvikle færdigheder indenfor Martial Arts – hvis det undervises af en kompetent lærer.
Jeg var en af de første i Danmark der udbød en Qi Gong uddannelse. Og som skrevet i et tidligere nyhedsbrev, har jeg besluttet det er tid at skabe en helt ny uddannelse med to selvstændige linjer – én med fokus på de lidt mere kropsudfordrende Qi Gong øvelser – og én med de mere bløde former.
Hver selvstændig linje indeholder i alt 5 weekenders undervisning. Begge linjer vil have et fælles første modul (en weekend), der primært består af teori omkring kinesisk medicin, relevant og nødvendig anatomi i forhold til Qi Gong samt indlæring og forståelse af det fundamentale i standing meditation og et frit åndedræt, m.m.
En helt ny kursus manual vil blive udarbejdet og udleveret.
Efter den første weekend – som er obligatorisk – splittes der op i henholdsvis den “bløde” og “hårde” linje efter den enkeltes valg. Det vil være muligt at deltage på både den bløde og hårde linje, hvis det ønskes. Fundamentet i begge linjer vil naturligvis have fokus på at opbygge et godt helbred, en sund og stærk krop, et frit flow af Qi, balance i og mellem sind og krop, fokus på bedring og optimering af kropsholdningen og meget mere.
Den “bløde” linje vil fokusere på Qi Gong set der er knap så kropsudfordrende, Taijiruleren vil indgå til brug for øget mobilitet og ikke mindst udviklingen og evnen til at sanse Qi, og Qi Gong øvelser målrettet forskellige ubalancer i organerne, vil indgå samt meget mere.
På den “hårde” linje, vil du lære de lidt mere kropsudfordrende standings – og stå længere i dem – og de mere fysisk krævende Qi Gong set, hvor sved på panden formentlig er uundgåeligt. Linjen vil have et særligt fokus på dem med interesse for Martial arts, hvorfor elementer af “iron shirt” Qi Gong vil indgå.
Udover de obligatoriske weekender med undervisning, vil der blive afholdt enkelte trænings-supervisionsaftener ind i mellem.
Ligesom med den ovenfor omtalte abonnements ordning – som i øvrigt giver en god rabat her – vil det være muligt at betale i rater henover et år. Og – som lovet vil jeg tilbyde en særlig rabat til dem der tidligere har gennemført den nuværende Qi Gong uddannelse, hvilket er i tråd med min målsætning gennem årene – at støtte op om de deltagere der tidligere har været og/eller er, en del af mit netværk af kursister og elever.
Mit mål er og har altid været, at alle skal have muligheden for at udvikle sig bedst muligt og blive så dygtige som muligt. Derfor vil antallet af deltagere på holdene være begrænset, så der er fuld fokus på alle og dermed skabes de bedste forudsætninger for optimal læring. Skriv allerede nu 5. – 6. maj i kalenderen, som er basismodulet og første weekend for begge linjer!

Taiji instruktør/Taijiintensive:
Vi har netop overstået eksamen på modul 2 og modul 3 starter op om 3 uger.
Det ligger fast at jeg udbyder ét hold til af den slags – og det bliver det sidste af sin slags – med opstart i september 2018.
Jeg har ikke endelige datoer på plads endnu, men de kommer i løbet af de næste måneder af det nye år.
Hvis du tænker det måske kunne være noget for dig – så smid mig en mail. Hvert modul er selvstændigt, men kronologisk. Det betyder, at du ikke forpligter dig for mere end et modul af gangen.
Der er mange grunde til at jeg skriver at det bliver “mit sidste”. Dels er det et forløb der stikker dybt og kræver 100% involvering af mig selv, dels har det aldrig været min hensigt at masseproducere denne “mesterlærerform” og dels vil jeg gradvist trække mig tilbage fra at undervise så meget “offentligt” som jeg tidligere har gjort, men primært hellige mig privatelever fra ind- og udland og på sigt overlade flere af disse kurser og workshop til nogle af mine dygtige elever.

Private sessions:
Hvis tidspunkterne i den kontinuerlige træning ikke passer dig, hvis du ønsker at modtage undervisning i dagtimerne, fokusere på særlige områder indenfor Tai Chi eller Qi GOng, så husk at det er muligt at booke privat lektioner og/eller individuelle forløb.
Kontakt mig gerne omkring det.

Tai Chi kursus for sundhedsprofessionelle:
Husk, at jeg i efteråret udbyder et kursus i Tai Chi for sundhedsprofessionelle.
Der er efterhånden så meget international evidens for Tai Chi’s terapeutiske effekt i forhold til mange af det moderne menneskes sundhedsproblematikker. Ikke mindst som forebyggelse mod fald hos ældre, som balancetræning bl.a. for sclerose patienter, som motionsform til at normalisere blodtryk, afhjælpe diabetes 2, reducere stressfølelse, som en meditativ praksis og meget mere …
Som skrevet idligere, så har Jeg gennem årene haft en del henvendelser fra bl.a. fysioterapeuter der ønskede at lære basale Tai Chi øvelser, som de kunne formidle videre til deres klienter.
Når jeg i slutningen af marts tager til Taiwan, skal jeg bl.a. have en del møder med et par af de førende indenfor forskning i Tai Chi´s fremmende og gunstige egenskaber i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og terapi. Jeg er samtidig for nuværende i gang med at samle hvad jeg kan finde af evidens baseret forskning.

Kalender:

Workshops:
10. februar Standing meditation Yiquan
10. marts: Mobilitets- og løsneøvelser
11. marts Fødder
18. marts Stokform
20. maj Kropsbevidsthed og afspænding

Kurser:
23. – 25. februar Kursus Taiji og Qi Gong
5. – 6. maj Qi Gong uddannelse – basis weekend for begge linjer
26. – 27. maj Tuina – basis/grundmodul – teori og fire greb.
9. – 10. juni Qi gong – yang del
23. – 24. juni Qi gong – yin del
30. juni – 8. juli Sommerlejr

Efterår:
Oktober/november:
Taiji/Qi Gong for sundhedsprofessionelle
Opstart nyt Taijiinstruktør/intensive

Januar hilsner

Torben