November 2015

snake creeps down

Dette er formentlig det korteste nyhedsbrev nogensinde fra min hånd.
Min oprindelige plan var, at jeg skulle være rejst til Taiwan i en måned fra 10. november. Men pga. arbejde – undervisning, klienter og bog, har jeg udsat rejsen til 2016. Til gengæld har Sam Tam ringet til mig og spurgt til, om jeg ikke snart kom over til ham igen (har lige været der!), så det må jeg hellere finde plads i kalenderen til …

Den primære grund til dette – korte – nyhedsbrev er, at jeg netop har slået en sidste workshop op i 2015, når jeg nu alligevel er hjemme. Jeg har været hjemme i halvanden måned siden mit sidste besøg hos Sam Tam. Jeg har afholdt workshop/kurser hver weekend udover den ongoing undervisning.  – og jeg her ikke haft én dag fri.

Den sidste workshop i år kommer til at handle om Vifteform og pushhands/partnerøvelser. Og ALLE  kan deltage!
I forhold til Vifteform, vil jeg dele gruppen op i to, én gruppe for dem der er helt nye i forhold til vifteform, og én gruppe der har arbejdet med viften et stykke tid. Det er en fantastisk form – det kan jeg godt garantere!
Derudover to timers partnerøvelser. Hvis du blot ønsker at deltage på et af modulerne – vifte eller partnerøvelser – så er det også muligt. Du kan læse mere her og eventuelt tilmelde dig:
https://billetto.dk/da/events/vifte-og-stokform-cdbde7
Qi Gong Uddannelse:
Sidste weekend havde vi første weekend på modul to af Qi Gong uddannelsen. Det var en forrygende weekend med engagerede og inspirerende elever!
Et nyt modul hvor alle med interesse kan deltage, vil blive slået op lige efter nytår.

Privattimer:
Da jeg ikke rejser i november/december, er der plads i kalenderen til privattimer og supervision.

Decembers nyhedsbrev vil være noget længere, og vil bl.a. indeholde et meget spændende program for første halvår 2016!

Det var alt for denne gang – du hører snart nyt fra mig igen.

Torben