Her på dagen før juleaften, et næstsidste nyhedsbrev i år fra mig. Brevet vil indeholde lidt af hvert – lidt om ny hjemmeside, min kommende “kvindebog” der er lige om hjørnet, de mange spændende workshops som allerede starter i uge 2, lidt nyt omkring Sam Tam – og en trist nyhed om en af mine kære, gamle taijivenners alt for tidligere bortgang.
Kvindebog:
Som nogle af jer måske husker satte jeg mig et – tør jeg godt sige nu – meget ambitiøst mål om at skrive tre bøger på et år. Den første kender I til, og den er blevet meget positivt modtaget, “Tai Chi, Qi Gong og standing meditation”, og den anden udkommer omkring 1. februar og handler om – kvinder. Vanen tro har jeg sneget taiji og standing meditation ind i den, og jeg er selv ganske tilfreds med det foreløbige resultat. Vi er i gang med at finpudse de sidste ting omkring opsætningen, og den går i trykken lige efter nytår. Du kan læse mere om den her, hvor det dog stadig er en midlertidig forside og en midlertidig salgstekst der figurerer. http://www.turbineforlaget.dk/shop/boeger-paa-vej/boeger-paa-vej/kvinde/ Bogen bliver lidt af en moppedreng – ligeså stor som Tai Chi bogen. Og den indeholder masser af vise ord – fra en mand. Den sidste og tredje bog udkommer til efteråret 2016 og er en livsfilosofibog (ja, så gammel er jeg blevet!), men mere om den ved en senere lejlighed.
Ny hjemmeside – og undervisning:
Jeg er sammen med min ven og elev Peter i gang med at udforme en ny hjemmeside, der udelukkende har fokus på standing meditation, sensitivitet og løsneøvelser. Den vil fungere som platform for workshops og undervisning, som har hovedfokus på nævnte emner. I løbet af det forgangne år, har jeg undervist flere hundrede mennesker som har udvist en særlig interesse for at dykke dybere i de områder, og jeg er gang på gang blevet opfordret til, at tilbyde undervisning der specifikt har det fokus. Da det samtidig er fundamentet i min egen træning og udvikling, er det en naturlig proces, at tiden nu er moden til det. Du kan få et lille indblik i her, hvilken retning den vil tage: http://sensitivity.dk/
Sam Tam:
Jeg får mange henvendelser fra udenlandske elever der ønsker at komme i kontakt med Sam Tam. Som oftest videresender jeg deres mail til Sam Tam, og i den udstrækning han har mulighed for at tage flere elever, gør han det. Flere af dem ønsker samtidig at modtage undervisning fra undertegnede, og i de kommende år, vil netop et fokus på international undervisning komme til at fylde hos mig. En af de seneste henvendelser jeg fik – og hans respons til mig efter at have mødt Sam Tam – vil jeg gerne dele med dig her. Vedkommende har mange, mange års erfaring i forskellige former for kampkunst og har selv et relativt – og jeg understreger relativt – højt niveau:
“Dear Torben,
Today is one of the happiest day of my life. I finally met Master Sam Tam and I had the chance to have a glimpse of what Chinese Martial Art really is.
We met at 3pm at a local coffee shop and spoke for about one hour. After that we went to his place where he showed me some of the video with his students, including yours. By then I was already deeply impressed. I didn’t think I would have a chance to touch hand with him until around 5:30pm when he stood up and start touching my hands.
He started with joint lock move but without any effort or direct muscular force. His accuracy, force pressure, speed and control of my body completely blown me away. I need to highly the word completely. This combined with pressure points, I am in his total mercy.
Beside the join lock movement, he showed me clearly different force that one can generate from different martial arts. The abortion, softness yet powerful force of taichi, the full body throw of Ying Yi and the focus and explosive power of Yi Quan. All happened again in a simple, soft, accurate in timing and sensitivity progression that works in line with my body. Or should I say, my body was under his control and work in complete synchronisation of the force he was generating. I was almost in tears to be able to observe that in my life time. It was too beautiful. So beautiful I had to write you and to share this. Someone who must understand, in a deeper way, how i feel.
Sadly I also realise two things, one I am just way too junior for him. He should spend time with people like yourself who are already expanding Chinese Martial Art to the world and not waste time with people like myself. In parallel, I feel sad how much energy and effort I spent in the wrong way in the past.
I am not sure what will be in the future but today, I am really really happy. That’s all because of your help and I am forever in dept to you. If there is anything – anything – you need me in the future, please don’t hesitate to ask.
Once again, I wish you and your family and great holiday and Merry Christmas.
Cheers.”
Dødsfald:
For nogle dage siden modtog jeg den triste meddelelse at min taijiven gennem mange år – Erik Nielsen – havde tabt kampen mod kræft. På samme dag som min eks-svigermoder, børnenes mormor, tabte den samme kamp efter blot 10 dages sygdom. Mit venskab med Erik går langt tilbage. Han og hans ven Mogens deltog på de aller første workshops jeg arrangerede med Wee Kee Jin og Yek Sing Ong tilbage i 1999, og de kom begge trofaste i alle de år Wee Kee Jin afholdt workshops i København. Med rygsække og notesblokke troppede de op – Erik var særligt flittig med notesblokken – og var fuldt dedikerede og fokuserede og sikrede de fik alt med. Jeg husker en gang jeg besøgte Erik i hans hjem i Randers, hvor han viste mig alle hans notesbøger. Et større værk end Hemingway’s samlede, vil jeg tro … Senere begyndte han i fællesskab med hans gode ven Mogens, at arrangere workshops i Randers med Wee Kee Jin – helt op til i dag. I årene efter jeg stoppede med at have Wee Kee Jin kommende til København og begyndte at arrangere workshops med bl.a. Peter Ralston, Shen Shen Yuan og Sam Tam, var han altid en flittig deltager. Ved de lejligheder blev noterne undervejs færre – særligt da Sam Tam på hans egen pædagogiske facon engang sagde til ham: “Why the fuck do you take all these notes while I’m giving out instructions?” When I give instructions you should give it full attention and when I tell you to take notes – you take notes”. Jeg ved at det gav et nyt perspektiv til Eriks egen metode til indlæring.
I 2005 var jeg sammen med Erik, og flere andre af Wee Kee Jin’s elever, på en større rejse rundt i Malaysia til Master Huang’s skoler der. En rejse ingen af deltagerne nogensinde vil glemme. I de senere år kom Erik ved flere lejligheder til København sammen med Mogens, for at lære mere om Sam Tam’s måde at arbejde med pushhands. Væk var notesbøgerne, som nu var erstattet af at optage video, hvilket jeg altid giver tilladelse til.
Sidste gang jeg så Erik var d. 6. februar i år. Han havde ringet til mig nogle dage tidligere, og sagt han gerne ville besøge mig. Under vores samtale snakkede vi naturligvis om taiji og forskellige tilgange til det, talte om de forskellige lærer vi havde mødt på vores vej – men også om hans sygdom. Som han sagde “På papiret ser det ikke så godt ud, men jeg vil vinde over det her”. Han fortalte samtidig også, at hans hovedformål med at besøge mig samtidig var, at skulle det nu af en eller anden grund ikke gå alligevel, så havde han sat sig for, at han ville besøge nogle af de mennesker der havde betydet noget for ham i hans liv. Jeg følte og føler mig dybt beæret. På den ene side er jeg realist, på den anden side voldsomt optimist. Og set ud fra et lægevidenskabeligt perspektiv, var hans chancer ikke gode. Men set ud fra hans egen optimisme og tro, og det faktum at vi altid ser tingene anderledes når det kommer tæt på – så tænkte jeg, den klarer han. Men det gjorde han altså ikke.
Erik ringede altid – og jeg mener ALTID – og ønskede mig god jul og godt nytår. Ligesom min far gjorde. Gradvist forsvinder de en efter en. Erik var en god ven og en seriøs taijiudøver. Og jeg vil savne ham. Og det må være et gigantisk tab for hans livslange ven og træningspartner ud i de langsomme bevægelser – Mogens Lemkuhl Hansen.
Soft pushes fra mig, Erik.
Erik til venstre i baggrunden under en workshop med Sam Tam
Workshops og julegaveide:
Programmet for de første måneder er ved at være på plads. Der vil komme mere til – men du kan se og tilmelde dig de enkelte ved at følge nedenstående link. Måske du mangler den sidste julegave eller en nytårsgave? Hvorfor ikke give en workshop i gave!: http://internalmartialart.dk/kalender/
Julegave fra mig til jer:
Det er jo jul, så du skal også have en gave fra mig. Et af de meget få videoklip – faktisk det eneste online – der findes af master Sam Tam hvor han giver instruktioner til 1.del af Taijiformen: https://www.youtube.com/watch?v=zcTu_cgbxRI&feature=youtu.be
Rigtig god jul
Torben